Salgs- og leveringsbetingelser
Salg af fysiske varer via lomax.dk Nedenstående betingelser gælder for salg til erhvervsdrivende og offentlige institutioner på lomax.dk.
Siden ejes og drives af: Lomax A/S, CVR-nr. 14749292, Elsenbakken 37, 3600 Frederikssund, Tlf. 47368000
Betaling
Betaling kan ske ved brug af følgende betalingsmidler: fakturabetaling, Dankort, VISA, Visa Electron, Mastercard, Maestro, Diners Club International JCB & Mobilepay.Ved kortbetaling trækkes beløbet, når varen afsendes. Ved fakturabetaling fremsendes en faktura til køber, hvor betalingsfristen vil fremgå. Hvis betalingen ikke er modtaget 3 dage efter den aftalte betalingsfrist, fremsendes en rykkeopkrævning på 100 kr. Hvor der er tale om specialfremstillede varer, som fx visitkort, stempler eller varer med logotryk, trækker vi betalingen, når udførelsen påbegyndes. Hvis der er bestilt flere varer i en ordre, og én eller flere af varerne ikke kan leveres med det samme, trækker vi først betalingen for den eller disse varer, når varerne afsendes
Køb af firmagaver
Firmagaver fra Lomax er forbeholdt B2B-salg og må kun købes af virksomheder til brug som firmagaver. Det er ikke tilladt for Køber at videresælge eller distribuere firmagaverne kommercielt.
Levering
Vi tilbyder at levere varer til adresser i Danmark (inkl. Færøerne og Grønland).Varerne leveres typisk 1-5 dage efter din bestilling. Se mere under de enkelte varer. De fleste af vores varer leveres usamlede. Vi benytter følgende leveringsformer: med omdeling eller levering til kantsten. Større forsendelser leveres i udgangspunktet altid til kantstenen. Hvis der ikke er nogen på adressen på det oplyste leveringstidspunkt, tages forsendelsen med igen, og du skal selv betale den nye fragt. Hvis du ønsker at tilkøbe opbæring eller montage, så kontakt vores salgsafdeling på tlf. 47368000 eller salg@lomax.dkVi tilbyder gratis levering ved ordrer fra 800 kr. (ekskl. moms) overalt i Danmark (Færøerne og Grønland undtaget).Du kan se vores leveringspriser her: https://www.lomax.dk/om-os/fragtpriser/.
Levering hjem til medarbejdere
Vi tilbyder også levering hjem til privatadresser, så du kan glæde dine medarbejdere med gaver. Kontakt vores salgsafdeling på tlf. 47368000 eller salg@lomax.dk for at høre nærmere om mulighederne.
Fortrydelsesret
Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Læs mere om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse under afsnittet ’tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse’. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse. Hvis du har bestilt flere partier eller dele løber fortrydelsesfristen fra du får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse. Hvis det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, løber fortrydelsesfristen fra du får den første vare i fysisk besiddelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Undtagelser til fortrydelsesretten
Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer, eller som har fået et tydelig personligt præg, som fx visitkort, stempler og varer med logotryk. Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, som bliver forringet eller forældet hurtigt, som fx chokolade og snacks. Du kan miste din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen eller emballagen på fødevarer, kosmetik eller håndkøbsmedicin. Du kan miste din fortrydelsesret, hvis du bryder plomberingen på spil, film, musik eller computersoftware.
Sådan fortryder du
Du fortryder ved at give os klar besked om, at du fortryder ved at udfylde en fortrydelsesformular på vores hjemmeside her: https://www.lomax.dk/kundeservice/.
Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse. Du kan også fx sende et brev eller en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder, til Lomax A/S, Elsenbakken 37, 3600 Frederikssund, tlf. 47368000, salg@lomax.dk. Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder. Du kan også vælge at benytte lovens standardfortrydelsesformular, som er gengivet sidst i disse salgs- og leveringsbetingelser, men det er ikke obligatorisk. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.Returnering af varen og returomkostninger!
Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til Lomax Elsenbakken 37, 3600 Frederikssund uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling. Du skal selv betale for returnering af varen. Større forsendelser kan ikke returneres med almindelig post. Udgifterne til returnering af varerne forventes højst at beløbe sig til 2000 kr.
Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse
Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, undtagen eventuelle leveringsomkostninger. Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Varens stand og emballage
Reklamation - hvis der er noget galt med varen
Ved køb af varer finder købelovens regler anvendelse
Forbehold for trykfejl
Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer, afgiftsændringer, leveringstid, leverancesvigt, udsolgte og udgåede varer.
Særlige vilkår for Grønland og Færøerne
Levering
Forsendelser til Grønland og Færøerne bliver fragtet med enten skib eller fly fra Danmark og leveres enten til leveringsadressen eller nærmeste udleveringssted. Der skal påregnes fragtomkostninger direkte til speditør.
Momsfrie ordrer og ekspeditionsgebyr
Ordrer til Grønland og Færøerne er momsfrie for både private, offentlige og erhvervskunder. Dog pålægges der et ekspeditionsgebyr på 450 kr. for at dække administrationsomkostninger.
Fortrydelsesret
Der er 14 dages fortrydelsesret på ordrer leveret til Grønland eller Færøerne.