Indret frokoststuen eller kantinen
Hvis kantinen eller frokoststuen skal opfriskes, så kræver det kantinestole, som er både flotte og komfortable. Stolene skal selvfølgelig passe til virksomhedens indretningsstil, samtidig med at de er indbydende. Heldigvis kan du i Lomax’ udvalg finde kantinestole i forskellige farver og udformninger, så de kan passe perfekt til kantinen i din virksomhed.
Ved frokosttid stimler folk sammen mod kantinen for at indtage dagens frokost, og der bliver rykket på borde og stole, så der er plads til alle. Derfor skal stolene være holdbare, så de kan holde til at blive flyttet rundt af forskellige mennesker.
Tænk over størrelsen
Når du skal indrette kantinen, er det selvfølgelig vigtigt at vide, hvor meget plads der er til borde og stole, samt hvor mange mennesker der skal være plads til. Det kan være svært at finde nok plads til det hele, så derfor er det vigtigt at tænke over det fra starten af.
Hvis du har en lille kantine, men skal have plads til mange mennesker, er det en god ide at vælge mindre møbler, som ikke tager for meget plads. Hvis du omvendt har godt med plads, kan det være fint at vælge større stole og borde. Husk dog at tænke langsigtet, for hvis virksomheden pludselig får flere medarbejdere, så skal der findes plads til flere borde og stole.
Komfort i højsædet
Når frokosten skal indtages, er det vigtigt, at man sidder godt og komfortabelt. Kantinestole fås både med eller uden armlæn, men som oftest er armlæn ikke nødvendige, og de kan også være en irriterende forhindring ved kantinebordet.
Ryglænet skal være støttende og rart at læne sig mod, når måltidet er indtaget, og snakken går ved bordet. Stolesædet kan være polstret for at give ekstra god siddekomfort, men eftersom stolen sjældent skal bruges længere end en time ad gangen, kan upolstrede stole også tilfredsstille komfortbehovet. Overvej dog, om kantinen også skal kunne bruges som møderum, da det i så fald er bedre med polstrede stole.
Praktisk og rengøringsvenlig
I en kantine bliver der både spildt mad og væske, og derfor er det en god ide at vælge kantinestole, som kan holde til lidt af hvert, og som er nemme at gøre rene. Her er især plastic og træstole nemme at køre en klud henover, mens det kan være svære at holde stofstole pæne.
Samtidig fås kantinestole med en masse forskellige praktiske funktioner, så det er vigtigt at overveje, hvad der er brug for i din kantine. Stolene kan være stabelbare, hænges op under bordet eller have et gribehul, og de tre funktioner kan også være kombineret i en stol.
Stabelbare kantinestole
En stabelbar kantinestol er praktisk, hvis du har mange stole, som ikke er i brug hele tiden, men som er rare at have til store begivenheder. De stabelbare stole gør det også let at rydde gulvet til rengøring, så man nemt kan komme til under bordene.
Kantinestole der hænges op
Disse stole kan sættes op i beslag, som sidder under kantinebordene. Med denne type stole er man sikret en pæn og ryddelig kantine, hvor det er nemt at gøre rent under bordene, mens stolene hænger oppe. Stolene kræver dog, at kantinebordene har de særlige ophængsbeslag.
Gribehul
Kantinestole med gribehuller i ryggen kan nemt flyttes med én hånd, så der hurtigt kan ændres på kantineindretningen. Stolene er som regel også lette, så alle kan rykke rundt på dem.
Plast eller træ
Kantinestole i plast eller træ er nemme at vedligeholde, og de holder som regel også længe. Stolene i plast er typisk lettere at rykke rundt med, og de er særligt nemme at rengøre. Derudover fås de også i mange forskellige farver, så de kan være med til at give kantinen et flot udtryk.
Til gengæld kan stolene i træ være med til at give et mere roligt og naturlig udtryk. Træet giver også stolen et tidløst udtryk, som kan være meget stilrent. De kan være lidt tungere at rykke på, men de er stadig nemme at rengøre.
Fuldend indretningen
Udover kantinestole har du selvfølgelig også brug for kantineborde, når du indretter din kantine. Borde og stole hænger selvfølgelig sammen, og derfor skal de også have samme stil. I Lomax’ sortiment finder du borde og stole til kantinen hver for sig, men du kan også finde kantinesæt, hvor kantinemøblerne er sat sammen. Så er det nemt og hurtigt at indrette virksomhedens kantine!
Husk også at få en transportvogn med, så du nemt kan opbevare og rulle rundt med stolene.
Køb billige kantinestole online
Køb kantinestole på tilbud hos Lomax, og opspar automatisk KvartalsBonus på minimum 5% af dit købs værdi. Husk også at tilmelde dig vores tilbudsmail. Så får du besked om vores mange gode tilbud direkte i din indbakke.
Vis mindre