Om os
Mød vores CSR-manager
Vi har her hos Lomax længe haft et øget fokus på CSR, og derfor kom det som en naturlig forlængelse, da vi for nyligt valgte at udpege Ragga Asbjarnardottir som vores nye CSR-manager. Ragga er vokset op i Island med udsigt til bjerge og havet, og med en far, som drev et hvalmuseum har hun altid haft en stor kærlighed til naturen og miljøet omkring os – et område, som hun i sin nye rolle får mulighed for at beskæftige sig endnu mere med.
”Jeg er beæret og stolt over at have fået titlen og fremadrettet at kunne bruge 100 % af min tid på et område, som jeg virkelig brænder for”, fortæller Ragga, som tog sin uddannelse i biologi og geografi skiftevis i Danmark og Island inden hun afsluttede kandidatgraden fra Københavns Universitet med speciale i bæredygtig turisme.
Kenneth Borup, Lomax’ administrerende direktør, udtaler, at lige præcis CSR-området er så vigtigt, at det var nødvendigt med en rolle, som var helt fokuseret på dette.
”Med udpegelsen af Ragga har vi fået en repræsentant, som kan fungere som bindeled mellem vores egne ansatte, vores kunder og leverandører. Vi håber, at vi med hende ved roret kan få et endnu mere miljøvenligt sortiment og hjælpe kunderne med at tage de bedste valg i deres hverdag”, siger han.
Og ambitioner inden for området er der nok af – også selv om Ragga allerede har været ansat hos Lomax tre år som online kategorispecialist.
”Jeg tog min uddannelse med en ambition om at redde verden”, griner Ragga og fortsætter: ”Så jeg er rigtig glad for, at jeg nu har fundet en rolle, hvor jeg kan bidrage og have den indflydelse på området, som jeg har længtes så længe efter”, slutter hun.
Har du spørgsmål til vores CSR-politik eller vil du vide mere om vores tiltag på området, kan du kontakte Ragga på ragga@lomax.dk