• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag-til-dag levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Omtanke  |  Kundeservice 

Sådan indretter du et godt mødelokale

modelokale2

Når du skal indrette et mødelokale, er kunsten at se på en løsning, der får dig selv, dine kolleger og kunder til at føle sig godt tilpas. Ofte skal mødelokalet bruges til flere formål, og der kan størrelsen på rummet sætte begrænsninger for indretningen. Her får du nogle gode idéer til, hvordan du bedst kan skabe rammerne for, at møderne bliver en succes.

Hvorfor er indretning af mødelokalet vigtigt?

Mødelokalet er det sted, hvor kolleger mødes for at tænke kreative tanker og træffe beslutninger. Derfor er det vigtigt at indrette mødelokalet efter formål og behov, så mødelokalet har de rigtige kontormøbler og inventar, der skal til for at skabe gode og konstruktive møder.

Et velfungerende mødelokale kan både repræsentere virksomheden udadtil ved møder med kunder og samarbejdspartnere og skabe et bedre arbejdsmiljø, der:

  • fremmer kreativiteten
  • forbedrer effektiviteten
  • øger koncentrationsniveauet
  • giver de bedste rammer for samarbejde.

Hvilke funktioner skal et mødelokale udfylde?

Størrelsen på rummet kan have betydning for, hvilke muligheder du har i forhold til at indrette mødelokalet. Derfor skal du starte med at tænke over, hvad lokalet primært skal bruges til, før du går i gang med indretning af mødelokalet.

Skal der både være plads til workshops, brainstorms, videomøder, MUS-samtaler, præsentationer, fælles morgenmadsspisning eller måske lidt af hvert?

Jo mere plads der er, desto flere forskellige løsninger kan du skabe og dermed tilgodese flere formål i samme rum. I de større mødelokaler kan der både være et område med traditionelle mødestole og mødeborde til de lange møder, og et lille område med høje mødeborde og barstole til de korte, uformelle møder.

I de mindre mødelokaler skal du være lidt mere kreativ med indretningen. Det kræver ofte fleksible møbler, som medarbejderne let kan flytte rundt i forhold til mødeformen. Hvis møderummet skal bruges til intime møder, som MUS- eller jobsamtaler, er det en god idé at indrette rummet hjemligt, så det signalerer nærhed og tryghed.

Se hvordan softwarevirksomheden AgroVision fik lavet helt nye mødelokaler.

Mødelokale
modelokale1

3 gode råd til indretning af mødelokale

Indretning af mødelokalet handler ikke kun om at placere et bord og stole i et rum, men om helheden af rummet, hvor der er taget højde for medarbejdernes behov og rummets formål. Herunder giver Lomax’ indretningskonsulenter dig tre tips til, hvordan du skaber den optimale indretning af mødelokalet.

God akustik

De fleste ansatte oplever til tider udfordringer med lydniveauet på arbejdspladsen. Derfor er god akustik vigtigt, for at alle mødedeltagere – både i lokalet og via Teams e.l. – kan høre, hvad der bliver sagt. Her kan akustikplader, flytbare skærmvægge, billeder trykt på akustikplader og lydabsorberende opslagstavler være en rigtig god løsning, da de reducerer støj i lokalet med op til 30 dB.

Du kan også tænke lyddæmpning ind som en del af udsmykningen. Læder eller stof på stole, et tæppe på gulvet og gardiner kan udover at forbedre akustikken skabe en rolig og behagelig stemning i mødelokalet.

Alt til god akustik

Sid ordentligt

Møder bliver uden tvivl bedre, når man føler sig godt tilpas i en behagelig stol. Især hvis møderne er længere end en halv time, kan stolene i mødelokalet påvirke deltagernes koncentrationsniveau. Derfor skal du vælge stole, mødedeltagerne kan holde ud at sidde længe i.

En vippe- og drejefunktion på stolene kan være rigtig behagelig, fordi de fleste kan godt lide at skifte siddestilling tit. Dertil kan du også med fordel vælge stole, der er polstrede og med armlæn for ekstra komfort.

Hvis du har brug for hurtigt at kunne ændre opstilling i mødelokalet, er det nemt med hjul. Stole uden hjul kan til gengæld give et pænt, ensartet look i indretningen, fordi de kan stå helt på linje.

Behagelige mødestole

Hjemlig og hyggelig indretning

Medarbejderne skal føle sig godt tilpas i mødelokalet. Men det skal dine kunder og samarbejdspartnere også gerne. Det kan derfor være en god idé at indrette mødelokalet hjemligt og hyggeligt.

Blot små detaljer kan tilføre rummet en følelse af hjemlig hygge. Du kan blandt andet hænge fine billeder på væggen, putte bløde puder i stolene, sætte små pyntegenstande på bordet eller bruge planter til at bløde den seriøse stil lidt op. Ligeledes kan valg af farver og materialer påvirke stemningen i mødelokalet.

Alt til hjemlig hygge

Hvorfor skal jeg vælge Lomax?

Som totalleverandør rådgiver vores team i alle typer af indretningsopgaver, uanset om det er indretning af mødelokalet eller dit kontor, reception eller kantine - så får din virksomhed en professionel og funktionel indretningsløsning, der passer til jeres behov.

Konkret hjælper vi dig og din virksomhed med:

  • Rådgivning, planlægning og skitsering af indretningsløsninger ud fra jeres behov.
  • Mulighed for udarbejdelse af 3D-tegninger samt justeringer på baggrund af jeres feedback.
  • Bestilling af de rette indretningsløsninger hos vores leverandører.
  • Levering og montering af indretning, når det passer jer.
Der er sket en fejl!

Tak for din henvendelse - vi vender snart tilbage!

Navn skal udfyldes.
Skriv venligst den korrekte e-mail.
Feltet skal udfyldes korrekt.
×

Ofte stillede spørgsmål om indretning af mødelokale

Hvad koster indretning af mødelokale?

Hos Lomax kan du få et komplet mødelokale til 6 personer fra omkring 12.000 kr. ekskl. moms, som inkluderer et mødebord, stole, belysning, tavle og akustiklameller. Prisen på indretning af mødelokale varierer dog og afhænger af din virksomheds behov og ønsker.

Hvor stort skal et mødelokale være?

Der er ingen krav til mødelokalets størrelse, men regn med ca. 1 person pr. 4 m2, så der er plads til både mødeinventar og -deltagere.

Hvilke regler gælder for indretning af mødelokale?

Der er ikke samme krav til mødelokaler, som til kontorarbejdspladser. Men det er alligevel vigtigt, at indeklima, akustik og belysning er i orden. Du skal også huske at indrette mødelokalet, så der er god plads mellem bord og væg til at bevæge sig på.

Hvad skal man bruge i et mødelokale?

Et godt og velfungerende mødelokale består af et mødebord, behagelige mødestole, et whiteboard til at sætte gang i kreativiteten, vægakustik, god belysning og teknologi, som projektor, lyd- og videoudstyr. Det vigtigste med teknik i mødelokalet er, at den skal være let at bruge.