Oplev en behagelig fineliner af høj kvalitet
Der findes flere slags skriveredskaber på markedet. Kuglepenne, blyanter, tusser og meget mere. Men når det kommer til både arbejde og hobby, er en fineliner eller fiberpen særdeles velegnet til begge dele. Her er der nemlig tale om et skriveredskab, du kan bruge til en bred vifte af kreative projekter. Fra tegninger, skitser, bullet journals og meget mere. Samtidig er den også et fremragende skriveredskab, der sikrer en præcis streg og et behageligt greb i mange timer.
Er du på udkig efter en god tegne- og skrivepen, kan vi derfor anbefale en fineliner. Se blandt andet vores store udvalg her på siden. Vi tilbyder lækre fineliners og fiberpenne i forskellige farver fra anerkendte mærker som Pilot, Staedtler, Stabilo og Uni. Deres penne har en masse praktiske funktioner, der gør din skrivning, farvelægning, kortskrivning og meget andet til en leg. Oplev for eksempel fineliners med:
- Vandbaseret blæk: Som giver en uovertruffen skitsering: Blækket er fantastisk at bruge til projekter, skitsering eller skrivning
- Lang holdbarhed: De har den fine egenskab, at de er længe om at tørre ind, hvis du glemmer at sætte den smarte hætte på
- Slidstærk og blød spids: Du er sikret skarpe linjer på papiret – ideelt til at arbejde med skabeloner og linealer
- Dry safe-blæk: Farverne kan nemt vaskes af de fleste tekstiler. Teknologien gør også, at du kan efterlade pennen uden hætte i flere dage, uden at den udtørrer
Samtidig kan du finde en fineliner, som ligger godt i hånden. Og denne fordel er nødvendig, hvis du bruger et skriveredskab længere ad gangen. Hvis du arbejder med en pen, hvor grebet ikke passer til din hånd, går det nemlig ud over arbejdet, fordi du får ubehag i hånden. Mange af vores udvalgte fineliners og fiberpenne er derfor udviklet med en ergonomisk trekantet form, som giver et afslappende og godt greb.
Leder du efter en mere eksklusiv pen? Så har vi naturligvis et stort udvalg af ikoniske og elegante penne til brystlommen i skjorten.
Find fineliners i skønne farver til dekorativt og kreativt arbejde
I vores store udvalg af fineliners finder du flere anerkendte mærker og et væld af farver. Er du i tvivl om, hvad du skal gå efter? Så forstår vi dig godt. Der er nemlig mange valgmuligheder, og måske er nogle bedre for dig end andre. Du kan med fordel læse beskrivelserne af de forskellige penne.
Se for eksempel udvalget af fineliners fra tyske Staedtler, der er en af verdens førende producenter af skriveartikler. Deres varianter skabes gennem en kombination af tradition og nytænkning, håndværk og teknologi, design og funktionalitet. En af mærkets populære serier er blandt andet Triplus Fineliner serien, hvor du får gode og farverige penne til at slippe kreativiteten løs. Den ergonomiske trekantede form gør det nemmere at holde pennen, så du ikke bliver unødigt træt i hånden.
Et mærke, som du helt sikkert har stødt på før, er Stabilo. Den tyske producent har nemlig skabt den ikoniske fineliner Stabilo Point 88-serie, hvis ergonomiske 6-kantede form med hvide striber er kendt over store dele af verden. Den fås i mange farver og er velegnet til dagligt brug både på uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Naturligvis også derhjemme.
Eller hvad med udvalget af fineliners fra Pilot? Mærket blev grundlagt i 1999 i Japan og er kendt for skriveredskaber af høj kvalitet. Se for eksempel de innovative kuglepenne fra Pilot Frixion serien. De sletbare kuglepenne bruger det varmefølsomme Metamo-blæk, som forsvinder, når du bruger det integrerede viskelæder på blækket. Helt uden at smuldre og at skade papiret. Hvis du maler udenfor stregerne, så kan du altså let viske det væk. Det vil være som om, det aldrig er sket.
Vi har naturligvis mange flere mærker. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, er du velkommen til at spørge os til råds. Se resten af
vores kontorartikler her, og find alt det, du skal bruge til arbejdspladsen eller hjemmekontoret.
Vis mindre