Brevordnere og forskellen på forskellige slags mapper
Hvad er egentlig en brevordner? Og hvordan adskiller den sig fra lignende mapper? Det er faktisk ret simpelt. En brevordner har en lukkemekanisme, hvor man, med en løftearm, åbner og lukker mappens ringe. Og så har en brevordner ofte kun to høje ringe, der er d-formede eller cirkulære, og som giver plads til rigtig mange papirer.
Et ringbind er lidt anderledes. Her åbnes og lukkes ringene ved at man manuelt hiver dem fra hinanden eller presser dem sammen. Ofte er et ringbind smallere i ryggen end en brevordner, og har i mange tilfælde fire ringe.
Mens brevordnere er super velegnede når der skal opbevares store mængder af dokumenter, eller der ofte skal sættes nye dokumenter ind, og ringene derfor skal åbnes og lukkes igen og igen, er ringbindet mere brugt til at præsentere dokumenter, og som mappe ved uddeling af materiale til kunder, kursister og lignende.
Man kan også støde på betegnelsen brevordner til bord når der er tale om brevbakker med skuffer.
Hvilken størrelse brevordner har I brug for?
Måske er der flere svar på det spørgsmål. Alt efter hvad der skal opbevares og holdes styr på, er forskellige formater at foretrække, men den klassiske A4 er helt klar den mest anvendte. Er der behov for f.eks. A5 eller A3 kan et ringbind være løsningen.
Brevordnerne findes i flere forskellige bredder. Her varierer ryggens mål fra 50 mm over 75 mm og helt op til 80 mm. Så der er altså både de helt brede varianter, hvor der virkelig er plads til mange papirer, og som bliver til en ordentlig moppedreng når den er fyldt. Og smallere bind, der stadig er rummelige, men lidt lettere at håndtere, selv når de er fyldt.
Skal det være farverig eller enkel arkivering?
Uanset om det skal være de sorte, hvide eller farverige brevordnere, så er udvalget stort lige her på siden. Nogle foretrækker et strømlinet look på kontoret, og vælger derfor ensfarvede identiske brevordnere, så farverne ikke forstyrrer øjet når det glider hen over rummet og reolerne.
Andre inddeler arkiveringen efter farver og har måske røde mapper til nogle dokumenter og grøn til andre. Det kan også være at man bare holder af farver og derfor gerne vil have lidt spræl på hylderne. Her er et meget stort spænd, og uanset om det er lyseblå, gul, koralfarvet eller klassisk grå man er ude efter, så findes det her hos Lomax.
Der er også mulighed for at vælge brevordnere med struktur og mønster i tone i tone nuancer. På den måde mødes det strømlinede og det lidt sprælske på en stilfuld måde. Gå ombord i udvalget og sorter via filtrene, så er det hurtigt og nemt at finde de helt rigtige varer.
Mange brugbare detaljer
Ud over størrelse og farve er der også andre detaljer ved de forskellige mapper der kan være med til at afgøre hvilken model der skal indkøbes. Flot design er vigtigt for mange, men smag og behag er jo forskellig, og derfor er vores sortiment bredt og indeholder noget for enhver.
En vigtig detalje ved brevordnerne er fingerhullet i ryggen, som gør det let at få fat i det enkelte bind, selvom det står indeklemt på en reol imellem mange andre bøger og mapper. Det er et kendetegn ved brevordnerne med hullet i ryggen, og sammen med den kraftige lukkemekanisme er det med til at gøre produktet karakteristisk og let genkendeligt.
Nogle varianter har forstærkede kanter, der gør dem robuste og stabile, hvilken kan være en rigtig god ting, hvis mappen skal stå oprejst med flere hundrede stykker papir i, i en længere periode.
Uanset om du vælger en Lomax brevordner, strong-line modellen fra Elba, eller du foretrækker Leitz eller Esselte som producent, findes der et bredt udvalg med fine detaljer og fokus på kvaliteten.
FSC-certificerede brevordnere
Hvis det er vigtigt for jer på arbejdspladsen at jeres kontorartikler er produceret på en ordentlig måde, kan det være en god idé at se efter f.eks. FSC mærket. Når det gælder brevordnere, der som regel er lavet af pap, overtrukket med forskellige materialer der gør dem holdbare, er der et bredt udvalg af FSC mærkede produkter. En FSC-Certificeret brevordner ser ud som alle andre, men papiret og pappet der er anvendt til fremstillingen, er mærket af organisationen FSC, og det betyder at den skov, som træerne til papiret kommer fra, dyrkes på en bæredygtig måde. Her fældes der aldrig mere træ end skoven kan nå at reproducere. Så vil du gerne købe varer der er fremstillet med omtanke og med miljøet for øje, er FSC-mærkningen et godt pejlemærke.
Spar penge ved køb af flere brevordnere
Du finder nemt den rigtige brevordner til kontoret hos Lomax. Du kan nemt tilpasse det udvalg du ser via filtrene, så du hurtigt finder de varer der passer til dine behov. Når de rette brevordnere er udvalgt, er det værd at huske på at der i mange tilfælde er penge at spare ved køb af flere ad gangen. Så mangler arbejdspladsen mange brevordnere, eller bliver de løbende slidt op, er det en god ide at købe et lille lager af de smarte mapper hjem. Skal du kun bruge et enkelt eller nogle få, er det selvfølgelig også muligt at bestille her. Vi tilpasser vores sortiment, så der er noget for alle størrelser af virksomheder.
Husk tilbehør som rygetiketter og lommer
Når du skal bruge dine brevordnere i hverdagen, er der forskelligt tilbehør som er en stor hjælp. Måske skal der bruges hulapparater forskellige steder i virksomheden, så vigtige papirer kan blive klargjort til arkivering? Eller plastlommer og charteks til at holde orden i forskellige dokumenter der skal samles?
Endelig er rygetiketter et uundværligt tilbehør. Når indholdet skifter, så skift nemt og hurtigt rygetiketten til en ny, hvor du kan skrive hvad der nu findes inde i mappen. På den måde er det altid let at få fat i de rigtige pairer i en fart. Nogle producenter af brevordnere har en rygetiket skabelon tilgængelig på deres hjemmeside. Så er det bare at finde det papir du gerne vil printe etiketterne på og gå i gang. Endnu lettere er det, at bestille ekstra rygetiketter med det samme. Der findes flere varianter i forskellige designs, så vælg dem du bedst kan lide og bliv klar til systematisk og effektiv arkivering.
Det kan også være at der er behov for andre typer af mapper - f.eks. tidsskriftholdere eller tilbudsmapper og elastikmapper. Se hele vores udvalg af gode produkter til arkivering, og find det der løser opbevaringen af dokumenter bedst hos jer.
Har du i øvrigt styr på indretningen af kontoret? Hvis man ofte bruger sine brevordnere og skal have fat i dem igen og igen, er det vigtigt at de er opbevaret på en hensigtsmæssig og nemt tilgængelig måde. Måske nye reoler eller skabe er det der skal til, for at optimere og lette hverdagen på jeres arbejdsplads?
Køb billige brevordnere online
Hos Lomax har vi altid billige brevordnere, så I kan bestille alt det der er brug for i virksomheden lige her. Så sørger vi for at det bliver leveret lige til døren i en fart. Få vores tilbudsmail og gå ikke glip af alle de mange gode tilbud der løbende er at finde hos os.
Når du handler hos Lomax, opsparer du automatisk KvartalsBonus på minimum 5% af dit købs værdi. Læs mere om KvartalsBonus.
Hvad er forskellen på brevordnere og ringbind?
Forskellen på ringbind og brevordnere er deres lukkemekanisme.
I ringbind er der enten to eller fire ringe, som åbnes ved at hive ringene fra hinanden og lukkes ved at klikke ringene sammen igen. I brevordnere er der typisk to ringe, som åbnes ved at løfte en metalarm og lukkes ved at sænke armen igen.
Vis mindre