Få gode arbejdsvaner med nytårsforsætter
Senest opdateret 08. december 2021
Lomax KvartalsBonus er helt gratis og uforpligtende.
Når du opretter dig som kunde, opsparer du altid mindst 5% bonus når du handler, og vi sætter automatisk din bonus ind på din kundekonto.
Du får bonus på alle dine køb i ét kvartal, hvorefter du kan betale med det opsparede beløb i det efterfølgende kvartal.
Senest opdateret 08. december 2021
17. januar kaldes af gode grunde ”Quitters Day”, da det typisk er her de fleste nytårsforsætter falder til jorden med et brag. En af de primære grunde til at mange nytårsforsætter mislykkes er, at vi mennesker har tendens til at sætte for mange mål, og at målene er urealistiske.
Uanset om målet er en sundere arbejdsdag, mindre tid foran skærmen eller noget helt tredje, er det derfor en god idé at sætte barren lidt lavere. Fokusér i stedet på færre mål, der er realistiske og meningsfyldte – f.eks. positive forandringer i arbejdsdagen og målsætninger, der motiverer dig i hverdagen.
Når dine mål er realistiske og meningsfyldte, vil din motivation typisk også være større – hvilket gør det lettere at nå dine mål og/eller skabe de forandringer du ønsker.
Det kan være en udfordring at lykkes, når man er alene om sit nytårsforsæt. Faktum er dog, at mange andre før dig, måske endda dine kolleger, formentlig har oplevet eller oplever det samme.
Overvej derfor at dele dine nytårsforsæt med dine kolleger eller dit team, og involver dem i din rejse for at nå dine mål. Det gør det nemmere at holde snuden i sporet, ligesom det kan give en følelse af positiv forpligtelse, både overfor dig selv og dem.
I nogle tilfælde kan det endda tænkes, at dine kolleger bliver så begejstrede, at de hopper med på vognen. Sker det, så se det som noget positivt, hvor I er sammen om forløbet og kan dele erfaringer. Det gælder også generelt, del dine oplevelser med kollegerne og styrk den mentale sundhed på arbejdspladsen.
Det er umuligt at undgå bump på vejen, til gengæld kan du overvinde dem. Og formentlig har du allerede en god idé om hvilke udfordringer du typisk løber ind i, når du sætter dig mål.
Den viden og selvindsigt skal du bruge, så bumpene på vejen ikke vælter dig. Overvej f.eks. hvilke situationer der kan tænkes at svække din motivation. Herunder også hvilke situationer du skal forsøge at undgå at komme i, samt hvor på vejen, der kunne være størst risiko for at du falder i.
På den måde har du allerede forberedt de værktøjer du skal bruge, hvis og når, du møder dine bump på vejen – og er klar til at overvinde dem.
Vi har alle brug for anerkendelse i den ene eller anden form, da mangel på ros og belønning for mange af os resulterer i, at vi mister motivationen. Vi kan dog ikke altid belave os på, at anerkendelse kommer fra andre, og derfor er du nødt til at belønne dig selv for dit hårde arbejde og din indsats undervejs.
Opsæt derfor en eller flere gulerødder for dine delmål på vejen, og tag f.eks. et langt karbad efter arbejdsdagen fordi du kom i mål med din deadline. Tillad dig selv en ekstra times Netflix efter gåturen fordi du turde sige fra til en opgave, eller nyd et glas vin til maden fredag aften, fordi du overholdt aftalen med dig selv om ikke at gå senere end kl. 16:30 i ugen der gik.
Et godt nytårsforsæt behøver ikke være ensbetydende med vægttab, rygestop eller andre velkendte nytårsforsætter. Det kan i lige så høj grad omhandle bittesmå ændringer i hverdagen, som gør en stor forskel. Her får du 10 gode bud på alternative nytårsforsætter.