Lomax KvartalsBonus er helt gratis og uforpligtende. Når du opretter dig som kunde, bliver du automatisk tilmeldt.
Når du handler hos Lomax, opsparer du altid mindst 5 % i bonus, og vi sætter automatisk din bonus ind på din kundekonto.
Du opsparer bonus på alle dine køb i ét kvartal, hvorefter du kan handle for det opsparede beløb i det efterfølgende kvartal.
Senest opdateret 12. marts 2023
Omkring 100 f.Kr. opfandt kineserne papir fra hamp ved at opbløde materialet og efterfølgende tørre og presse det. De begyndte senere at bruge andre former for plantefibre, som bambus og træbark, til at skabe papir.
Før opfindelsen af papir blev papyrus brugt som en slags papir, og ordet papir stammer netop fra det egyptiske ord papyrus. Men til forskel for den kinesiske fremstillingsproces, som vi stadig benytter i dag, blev papyrus-plantens marv skåret ud i fine strimler, som så blev lagt på tværs og presset sammen.
I Europa begyndte vi først at fremstille papir af hør- og bomuldsklude i 1100-tallet, men for ca. 200 år siden fik en tysk præst idéen til at fremstille papir af træ. Han observerede hvepse i naturen, som tygger træ og blander det med spyt for at bygge deres hvepsebo. Deraf opstod idéen.
Ikke overraskende kommer det meste papir fra træer, da træfibre bliver brugt i omkring 95 % af produktionen af papir. Men det er også muligt at benytte græsarter, hør og bomuld til at fremstille specialpapir.
Forskellige træarter giver faktisk forskellige typer papir. Træ fra nåletræer som gran og fyr er mest almindeligt og giver et stærkt papir, mens fibre fra løvtræer som birk, bøg og asp giver et mindre stærkt, men blødere papir. I gennemsnit kan et fyrretræ producere omkring 80.500 ark A4-papir, hvilket giver 24 km – hvis du lægger dem i forlængelse af hinanden på det lange led – og svarer til afstanden mellem København og Taastrup.
I Danmark anvender vi hovedsageligt papir fra Finland og Sverige, som er blandt verdens vigtigste papirproducenter og -eksportører, da vi ikke har papirfabrikker til produktion af nyt papir. Til gengæld fælder vi træ til papirfabrikation, som bliver eksporteret hovedsageligt til Sverige, og vi har anlæg, der kan fremstille 100 % genbrugspapir.
I Danmark og faktisk i det meste af verden (95 % af verdens befolkning) bruger vi papirstørrelser baseret på A-formatet. Dette blev udviklet i Tyskland i 1920’erne og blev vedtaget som en international standard i 1970’erne.
Grundformatet er A0, som svarer til 1 kvadratmeter (841 x 1189 mm). Ved at folde et A-papir på den lange side, får du næste papirstørrelse – et foldet A0 bliver derfor til A1, et foldet A4 bliver til A5 osv.
Dette system blev dog aldrig indført i USA, hvor de i stedet oftest bruger papir i ”Letter”-størrelse (215,9 x 279,4 mm sammenlignet med 210 x 297 mm for A4).
Før i tiden forurenede papirproduktion voldsomt meget, da fabrikkerne brugte masser af vand og klor til at blege papiret med. Efterfølgende blev det forurenede vand udledt til åer og søer og forgiftede derved dyr og planter.
Heldigvis foregår det på en helt anden måde i dag, hvor vandet løber i et lukket system og bliver genbrugt. Samtidig bruger fabrikkerne ikke længere klor til at blege papir med.
Det meste af det papir, vi bruger i Danmark, stammer fra bæredygtigt skovbrug, som tager hensyn til dyr og planter, og hvor skoven bliver genplantet.
Så hvis papir bliver produceret ordentligt og af bæredygtigt træ, er det faktisk et miljøvenligt produkt. Derudover kan papir genanvendes op til syv gange, inden det bliver brændt og på den måde ender som miljøvenlig energi. Det er rart at tænke på, når hver dansker i gennemsnit bruger 200 kilo papir om året, hvilket svarer til 4 træer. Det inkluderer alt slags papir, som reklamer, aviser, kopipapir, kaffefiltre, toiletpapir osv.
”The sky is the limit” må være sandt, når papirflypiloter konkurrerer til verdensmesterskaberne i papirfly – Red Bull Paper Wings. Her skal deltagerne folde et papirfly ud af et almindeligt ark A4-papir og dyste i længste kast, længste tid i luften og akrobatik.
Deltagerne forbereder sig hårdt ved at forfine deres flydesign, kasteteknik og endda egen fysik. I 2022 var det længste kast imponerende 61,11 m og længste tid i luften var 16,39 sekunder.
