• Fri fragt over 799 kr. ekskl. moms
  •  |  Dag-til-dag levering
  •  | Trustpilot
CSR  |  Omtanke  |  Kundeservice 

Sådan opbevarer du din chokolade

Senest opdateret 14. marts 2025

Opbevaring af chokolade
Hvor længe kan chokolade holde sig, skal den opbevares koldt eller varmt, og hvorfor bliver den sommetider hvid eller grå? Læs med og få svarene her, når vores ekspert giver gode råd til hvordan du bedst opbevarer chokolade.

Kan chokolade blive for gammelt?

Ja, det kan blive for gammelt - men det er højst usandsynligt, at det sker.

“Skulle chokoladen blive for gammel er du slet ikke i tvivl, da den ændrer både smag og konsistens”, forklarer Lomax’ ekspert og produktchef, Flemming Jørgensen.

Læs med, når eksperten svarer på nogle af de oftest stillede spørgsmål om chokolade, og giver tips til hvordan du bedst opbevarer den.

Hvor længe kan chokolade holde sig?

Det kommer faktisk an på hvilken chokoladetype du foretrækker. Opbevares den rigtigt, f.eks. ved at følge rådene i artiklen her, har chokolade dog generelt en relativt lang holdbarhed.

F.eks. kan mørk chokolade snildt holde sig i helt op til to år, og i nogle tilfælde længere endnu, mens almindelig mælkechokolade typisk holder omkring et års tid.

Foretrækker du hvid chokolade, kan du forvente en holdbarhed på fire måneder, hvilket også plejer at være gældende for fyldte chokolader, der normalt holder cirka tre-fire måneder.

Chokoladeholdbarhed

Find din chokolade her

Chokolade der er blevet gråt

Hvorfor bliver chokolade grå?

Den grå farve skyldes såkaldt fat bloom, der opstår, når chokoladen opbevares for varmt eller flyttes mellem skiftende temperaturer, f.eks. når chokoladen smelter.

Her får varmen fedtstofferne til at trække ud i overfladen, hvilket sætter sig som et gråligt skær, når chokoladen bliver kold igen.

Bliver chokoladen mere hvid i overfladen, skyldes det typisk sugar bloom, når chokolade er i kontakt med fugt eller opbevares for koldt. Sker det, opløser fugten sukkeret, og når fugten så fordamper, sætter det sig på overfladen som små krystaller med et mere hvidt gråt skær.

Sådan får du det grå væk

Selvom man opbevarer chokolade efter alle kunstens regler, sker det alligevel, at den nogle gange bliver grå eller hvid, f.eks. fordi emballagen brydes eller temperaturen svinger.

Er det tilfældet, og ønsker du ikke at servere chokoladen når den har et gråt skær, er løsningen at temperere chokoladen, så den grå farve forsvinder - f.eks. ved at bruge den som overtræk til bagværk, konfekt eller fyldte chokolader som påskeæg og chokoladeæg.

Husk dog på, at chokolade er følsomt overfor ændringer i temperatur, så vælger du at temperere den, er det vigtigt den ikke opvarmes for hurtigt, men langsomt og forsigtigt.

Chokoladetemperering og konfekt

Ekspertens tips til opbevaring af chokolade

Fødevarer, der kan opbevares og bliver opbevaret ved stuetemperatur, kan typisk også kan holde sig længere, end der står angivet på varen.

Det gælder også for chokolade, men vil du bevare holdbarheden og den gode smag, lyder Flemming Jørgensens tips, at du:

  • Opbevarer chokoladen ved en stabil temperatur, helst mellem 15-17 grader
  • Ikke opbevarer den i køleskabet, da luftfugtigheden ikke bør overstige 55%
  • Undgår for meget lys, opbevar den i stedet mørkt og tørt
  • Sørger for emballagen er tæt, så chokoladen ikke tager smag af andre fødevarer

Husk, det er ikke farligt at spise chokolade, selvom den er blevet grå eller hvid - du kan sagtens spise den.

Måske er du også interesseret i