Gode råd til julestemning på arbejdspladsen
Senest opdateret 09. juni 2023
Lomax KvartalsBonus er helt gratis og uforpligtende.
Når du opretter dig som kunde, opsparer du altid mindst 5% bonus når du handler, og vi sætter automatisk din bonus ind på din kundekonto.
Du får bonus på alle dine køb i ét kvartal, hvorefter du kan betale med det opsparede beløb i det efterfølgende kvartal.
Senest opdateret 09. juni 2023
En populær tradition, der giver masser af gode grin, er en nisseordning, hvor I ’nisser’ hinanden. Det går i al sin enkelthed ud på, at du overrasker den kollega, du er nisse for med enten drilske eller søde ting.
Det kunne f.eks. være, at du pakker din kollegas skrivebord, computer og telefon ind i gavepapir, sætter tape under musen, så den sidder fast på bordet, efterlader en lille pose pebernødder i jakkelommen eller dekorerer skrivebordet med nisser. Det er kun fantasien, der sætter grænser - men husk, at du ikke skal gøre noget, du ikke selv ville bryde dig om, at din nisse gjorde mod dig.
Hvis ikke I synes, at en nisseordning er passende, kunne I i stedet skiftes til at være den gavmilde nisse, som har ansvaret for at medbringe julegodter.
I kan f.eks. dele ud af eget julebag, mandariner, konfekt eller andre lækkerier. Måske skal medarbejderen, som medbringer det bedste julebag, kåres, inden I går på juleferie?
Hvis der er noget, der skaber drønhyggelig julestemning, så er det julepynt! Gå derfor bare lidt amok med julehjerterne og guirlanderne i december.
Invitér f.eks. dine kolleger til en oppyntningsdag i starten af december, hvor I mødes over gløgg og æbleskiver og pynter kontoret op. I kunne endda, hvis tiden tillader det, arrangere en konkurrence mellem afdelingerne, hvor dem med den flotteste oppyntning vinder.
Juleoppyntningsdagen kan udvides til en juletræsfest, hvor der er mulighed for at invitere den bedre halvdel, børn eller børnebørn med. Her kan der være forskellige arrangementer i løbet af dagen såsom klippe-klistreworkshop, besøg af julemanden, gløgg og småkager, og så skal virksomhedens juletræ selvfølgelig tændes.
Husk at julen er hjerternes fest, så hvis du og dit team arbejder hjemmefra, så kan I i stedet arrangere en virtuel julekomsammen, hvor I klippe-klistrer foran skærmen.
Julesweateren er efterhånden blevet en lige så stærk tradition som Disneys Juleshow, pebernødder og flettede julehjerter. Og de findes både i unikke vintageudgaver, med batteridrevne LED-lys og med både nisser, julemænd og engle.
Gør det til en fast tradition, at I dyster om, hvem der har den sjoveste eller grimmeste julesweater.
Gør uddelingen af årets firmajulegaver til en sjov og hyggelig oplevelse i virksomheden eller afdelingen. Put f.eks. julegaverne under virksomhedens juletræ og lad medarbejderne hente dem en af de sidste dage inden jul.
Sørg for at der er skruet op for julemusikken, og at medarbejderne også får et glas gløgg og et par æbleskiver, når de henter deres julegave. Eller hvad med putte julegaverne i en julesæk, klæde chefen ud som julemand og lade ham/hende tage en runde i afdelingen, hvor han/hun deler gaverne ud og ønsker sine medarbejdere en glædelig jul?
Sommetider er det de små detaljer, der gør den store forskel – det gælder i den grad, når det handler om at glæde hinanden.
Overrask f.eks. dine kolleger med hjemmebagte boller en morgen i december, mød lidt tidligere ind på Luciadag og tænd op med stearinlys i vinduerne, inden kollegerne møder ind eller giv en kollega, som har været særligt hjælpsom, en hånd med at blive færdig med opgaverne inden jul.