Få gode råd til at undgå museskader
Senest opdateret 21. november 2023
Lomax KvartalsBonus er helt gratis og uforpligtende.
Når du opretter dig som kunde, opsparer du altid mindst 5% bonus når du handler, og vi sætter automatisk din bonus ind på din kundekonto.
Du får bonus på alle dine køb i ét kvartal, hvorefter du kan betale med det opsparede beløb i det efterfølgende kvartal.
Senest opdateret 21. november 2023
Museskader kan være særdeles generende og smertefulde, så oplever du tegn på musearm eller musehånd i din hverdag skal du tage det seriøst. Brug de 5 ergonomiske råd nedenfor, og forebyg museskader i dit arbejde.
Begrebet musearm betegner de gener og problemer, der kan opstå, når din krop overbelastes af arbejdet med computer og mus. Dog findes der masser af gode ergonomiske hjælpemidler og øvelser til at undgå museskader.
Musearm rammer typisk kontoransatte og andre der arbejder meget foran skærmen, og skyldes bl.a. at de store mængder musearbejde fører til, at håndled og underarme fastholdes i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Det fører i værste fald til, at der går betændelse i led, muskler og sener, da de uhensigtsmæssige stillinger presser og klemmer nerverne, så blodcirkulationen hæmmes, og særligt blodcirkulationen til hænderne - der i slemme tilfælde får fingre og hænder til at 'sove' eller føles 'døde'.
Selvom de fleste museskader typisk opstår omkring hænder, håndled, arm og særligt underarm, kan museskader sætte sig flere steder i kroppen - f.eks. oplever mange danskere også museskader omkring skulder og nakke.
Dårlige arbejdsstillinger fører ofte til museskader - så bevæg dig, og brug gode ergonomiske arbejdsstillinger, så du står og sidder korrekt.
Sørg f.eks. at sædehøjden- og hældningen på din kontorstol er korrekt indstillet, og at du har en passende afstand til din computerskærm, så tastatur og mus er placeret hensigtsmæssigt ift. dine arme og hænder. Læs f.eks. hvordan du får en god stående arbejdsstilling her.
Oplever du symptomer på musearm kan det også være nødvendigt, at ændre måden du arbejder på, hvis du vil undgå museskader. Det gælder både dine arbejdsstillinger og fysiske arbejdsforhold – prøv f.eks. at minimere skærmtiden.
Selvom en musearm ikke er farlig kan den stadig føre til langvarige gener og ubehag. Heldigvis kan du effektivt forebygge, og nogle gange helt undgå museskade med god ergonomi, når du griber tidligt ind.
Brug f.eks. håndleds- og underarmsstøtter, som du kan sætte fast på skrivebord, og benyt udelukkende ergonomisk mus og tastatur, som lader dine håndled hvile naturligt, og kan forhindre dårlig blodcirkulation.
Sørg eksempelvis også for at stå på et stødabsorberende underlag, så du står blødt, og gør det til vane at variere dine arbejdsstillinger med fodstøtter og aflastningsstole - det styrker særligt din rygmuskulatur og balance.
Det lyder måske uoverskueligt, men tager kun få minutter og kræver blot et elastikbånd. Til gengæld gør øvelserne en verden til forskel for dig og din krop. Se hvordan du laver øvelserne her, og undgå museskader fra i dag.