Få fantastisk ergonomi med verdens første Svanemærkede kontorstol
Senest opdateret 01. september 2023
Lomax KvartalsBonus er helt gratis og uforpligtende.
Når du opretter dig som kunde, opsparer du altid mindst 5% bonus når du handler, og vi sætter automatisk din bonus ind på din kundekonto.
Du får bonus på alle dine køb i ét kvartal, hvorefter du kan betale med det opsparede beløb i det efterfølgende kvartal.
Senest opdateret 01. september 2023
I 1984 får den norske møbeldesigner Peter Opsvik en god ide. Han vil lave en stol, som er ultraergonomisk. Dertil skal han bruge et unikt sæde, og han udvikler derfor det ikoniske sadelsæde, som du i dag finder på HÅG Capisco. Sædet muliggør afbalancerede siddestillinger, hvor lændens svaj bevares, hofteleddene fastholdes i en åben vinkel, og musklerne afbalanceres og slapper af, så man undgår den belastning af kroppen, der ofte er forbundet med traditionelle siddestillinger. Netop den helt unikke ergonomi er en af hovedårsagerne til, at Lomax har valgt at tage stolen med i sortimentet, fortæller produktchef Emma Fie Dueholm.
”Håg-stolen er en af de mest ergonomiske kontorstole på markedet. Den kan tilpasses rigtig mange arbejdsstillinger og så komplimenterer den vores sortiment inden for hæve-sænkeborde rigtig godt. Med den kombination får man en helt unik og skræddersyet kontorplads, hvor man uden problemer kan sidde ned en hel arbejdsdag.”
Håg-stolen er produceret af den norske virksomhed Flokk. Her arbejder man daglig med begrebet ”bæredygtigt design”, dvs. design, som også tager hensyn til miljø under produktionen. I Håg-stolens tilfælde betyder det, at over 50 % af stolens materialer kommer fra genanvendt metal og plastik. Men det stopper langtfra her, for når stolen ikke længere skal bruges, kan den skilles helt ad, og herefter kan 90 % af materialerne genanvendes til nye produkter. Der er med andre ord et meget lille spild rent miljømæssigt, og det var en af hovedårsagerne til, at Håg-stolen i 2010 – som den første kontorstol nogensinde – fik tilkendt det eftertragtede Svanemærke.
I CSR-afdelingen hos Lomax er manager Ragga Asbjarnardottir glad for, at vi som totalleverandør også kan tilbyde certificerede alternativer i en produktkategori, hvor miljøvenlighed ikke altid er øverst på dagsordenen.
”Vi håber, at vi ved at tilbyde vores kunder certificererede kontorstole af meget høj kvalitet kan få flere til at købe den type varer. Samtidig håber vi, at vi kan påvirke den bæredygtige tankegang hos vores leverandører, når der skal udvikles nye varer i kategorien”, udtaler hun.
I 2015 modtog HÅG Capisco EPRO-prisen (European Association of Plastics Recycling and Recovery Organisations)
for "Best Recycled Plastic Product” i Europa