Bottle2Pen Ecoball – når affald i havene bliver til skriveredskaber på kontoret
Senest opdateret 01. september 2023
Lomax KvartalsBonus er helt gratis og uforpligtende.
Når du opretter dig som kunde, opsparer du altid mindst 5% bonus når du handler, og vi sætter automatisk din bonus ind på din kundekonto.
Du får bonus på alle dine køb i ét kvartal, hvorefter du kan betale med det opsparede beløb i det efterfølgende kvartal.
Senest opdateret 01. september 2023
I 2006 skabte Pilot de første Bottle-2-Pen kuglepenne. Deres penne var allerede designet til at tage hensyn til miljøspild, da kuglepens-refill’en kunne udskiftes efter brug, og da en stor del af pennen bestod af genanvendt plast fra brugte plastflasker. Men nu gik det japanske firma endnu længere ved at introducere B2P Ecoball kuglepennen, som er den første pen i verden, fremstillet af både plastflasker og plastaffald fra strande og havmiljøer. Ecoball pennen er lavet af 86,64 % genanvendte plastflasker samt 2,5 % plastik, som er opsamlet fra have, strande, floder, søer og søbredder rundt omkring i verden.
”Pilot har altid været fokuseret på at producere innovative kvalitetsprodukter. Det passer rigtig godt sammen med vores ønske om at bidrage til at drive udviklingen inden for bæredygtighed”, fortæller Nordic Managing Director hos Pilot Jan-Olof Vegholm, som er glad for, at Lomax har taget godt imod det banebrydende koncept.
”Vores samarbejde med Lomax giver os mulighed for at nå ud til kunder, som vi ellers ville have svært ved at nå”, konstaterer han.
Den ergonomiske form og den lette vægt på Bottle2Pen Ecoball gør det behageligt at skrive i længere tid, uden at du bliver træt i hånden. Samtidig er blækket i pennen af høj kvalitet, så du løber ikke tør lige med det samme, og når du gør – ja, så kan du faktisk ved at tage bunden af pennen indsætte en ny kuglepens-refill og på den måde genbruge pennen igen og igen. Det er da, hvad man kunne kalde et ansvarligt skriveredskab.
”Bottle2Pen er først og fremmest en fremragende kuglepen hvad angår ergonomi og skriveoplevelse. Og med den velkendte høje Pilot-kvalitet, er B2P et oplagt valg til dig, der skriver meget hver dag. Som et ansvarligt skriveredskab er det fantastisk hvad Pilot har formået at skabe med B2P. Ikke blot er pennene produceret i genanvendt plast, de er også produceret i en kvalitet som gør, at du år efter år kan benytte den samme kuglepenskrop og blot udskifte refillen, når du har skrevet den op”, siger produktchef hos Lomax Rasmus Olsen.
Hos Lomax er CSR-manager Ragga Asbjarnardottir glad for, at der er plads til en vare som Bottle2Pen Ecoball i sortimentet. Ikke bare fordi produktets unikke produktionsmåde reducerer CO2-udslippet med op mod 57 %, men også fordi kunderne med købet af en Bottle2Pen Ecoball kan være med til at holde have, floder og søer i verden rene. Mellem 8 og 12 millioner tons plastik ender årligt i vores have, floder og søer og 70 % af dette affald synker faktisk ned på bunden, hvor vi normalt ikke vil være i stand til at rense det.
”Det er dejligt, at vi med et produkt som Bottle2Pen Ecoball kan tilbyde vores kunder et helt unikt produkt, som samtidig er med til at løse et stort problem på verdensplan. Og hos Lomax er vi stolte over at kunne tilbyde et ansvarligt produkt, som ovenikøbet også er i rigtig god kvalitet”, udtaler Ragga Asbjarnardottir, CSR-manager hos Lomax.