Kreative øjeblikke
Karton åbner op for en verden af kreative projekter og ideer fra de helt enkle kreationer, der blot kræver en god saks til at klippe motiver og figurer i kartonet, til de større værker, der også kan kræve
lim og
specialknive. Lav dine egne skabeloner til for eksempel invitationer og figurer eller find nemt en på internettet.
Kreativitet skal selvfølgelig dyrkes året rundt, men det sker ofte, at den spirer ekstra meget omkring højtider som jul og påske eller til større fester som dåb, konfirmation eller bryllup. Her er der fokus på spændende bordkort og flotte dekorationer, der tilføjer et personligt præg til begivenheden, og her er karton et helt essentielt materiale.
Til kort
Hvis din store hobby er at lave dine egne kort, så er karton grundstenen, som ethvert kort bygges på. Derfor skal det have den helt rigtige farve og mønster, så kortet starter med et godt udgangspunkt. Herefter kan det hjemmelavede kort dekoreres med alt, hvad hjertet begærer;
glitter,
fjer,
pailletter og
andet kortpynt.
Find det rigtige ark
Det er vigtigt at finde det rigtige karton til ens kreative projekter. Her er der især to ting, man skal være opmærksom på: kartonets formatstørrelse og mål samt vægt. På den måde er man sikker på, at der er nok materiale, at arket er stort nok, og at det er kraftigt nok til formålet.
Formatmål og -størrelser
Når det kommer til formatstørrelser, er de mest gængse A2, A3, A4, A5 og A6, hvor A2 er det største ark og A6 det mindste. Husk også, at de store størrelser nemt kan skæres til de mindre størrelser, hvis du finder ud af, at projektet kræver et mindre ark. Her er en liste over størrelsernes mål i cm:
A2 = 42 cm x 59,4 cm
A3 = 29,7 cm x 42 cm
A4 = 21 cm x 29,7 cm
A5 = 14,8 cm x 21 cm
A6 = 10,5 cm x 14,8 cm
Tjek vores
oversigt over papirformater ud, og få hurtigt styr på størrelserne.
Vægt
Hvis du er på jagt efter ekstra kraftigt karton, skal du ikke kigge efter tykkelsen på arket, men derimod på gramvægten. Gramvægten er vægten pr. kvadratmeter, hvilket også er den måde, papirs tykkelse defineres. Alt over 150 gram pr. kvadratmeter er karton. I Lomax’ sortiment vejer en del af arkene 180 g, men du finder også ekstra kraftigt ark på 2.200 g.
Forskellige farver og typer
Når det kommer til farver på karton, er der næsten fri leg. Her er blå, brun, grøn, grå, gul, hvid, lilla, lyserød, rød og sort. Men det er også vigtigt at forstå, hvilken type kartonet er i forhold til overfladens udtryk. Her er en oversigt over typerne i vores udvalg:
Ensfarvet
Den klassiske type er den ensfarvede variant, hvor kartonet er farvet i en enkelt farve. I Lomax’ udvalg er der både pakker, hvor farverne er pakket hver for sig, og assorterede pakker, hvor farverne er blandet på kryds og tværs. Det er typisk mat i udtrykket og kan fås i en masse forskellige farver.
Maskinkarton
Maskinkarton er typisk gråt og fremstillet af genbrugspap. Det er især godt at bruge som baggrunden til collager eller til malerier.
Metalkarton
Metalkarton har en skinnede og metallisk overflade. Farverne er ofte metalfarver som guld, sølv og kobber, men de skinnende ark kan også fås i rød, blå og grøn.
Kvistkarton
Denne type karton er typisk brun og er består af en blanding af genbrugspapir og kviste. Overfladen er mat og struktureret, og udtrykket er naturligt.
Mønstret
Mønstret karton tilfører lidt ekstra liv til dekorationer, kort og andre kreative kreationer. Du kan for eksempel bruge et stansejern eller klippe figurer i de mønstrede ark, som du så sætter fast på ensfarvede ark.
Til skoler og institutioner
Når der skal holdes klippe-klistre-dag på skoler eller institutioner, er karton en vigtig del af de kreative løjer. Det er det grundlæggende element i det meste julepynt og en god base til at skabe flotte plancher. I billedkunst kan karton også bruges til kunstneriske udfoldelser som lærred til malerier og lignende.
Certificeret - kig efter mærket
Hvis du leder efter karton, der er fremstillet og produceret med omtanke for naturen, så kig altid efter de af vores produkter, som bærer FSC®-mærket. Når en vare er FSC®-mærket betyder det, at træet benyttet i produktionen kommer fra ansvarligt skovbrug, hvor der er fokus på at beskytte biodiversiteten og styrke de sociale forhold omkring skoven.
Læs mere om FSC-certificering her.
Køb billigt karton online
Køb karton på tilbud hos Lomax, og opspar automatisk
KvartalsBonus på minimum 5% af dit købs værdi.
Husk også at tilmelde dig vores tilbudsmail. Så får du besked om vores mange gode tilbud direkte i din indbakke.
Vis mindre